Jeg snublede over en artikel på dr.dk og faldt pladask ned i det tilhørende radioprogram - Agenda - der i denne udsendelse handlede om illusionen "børn er lykken". Jeg blev selv lidt skræmt over, hvordan min indgroede overbevisning om, at jeg ihvertfald skal børn en dag og helst inden jeg når de tredive, begyndte at slå revner. Jeg har før i tiden tænkt om det overhovedet er fair overfor det menneske man sætter i verden. Livet er jo ikke lutter sportskage. Heller ikke selvom man lever i skandinavien i det rene velfærdsparadis og får SU, gratis uddannelse og rig mulighed for at realisere sig selv. Men alle de tvivl. Alle de spekulationer, bekymringer, frustrationer og sorger, der følger med menneskelivet vil man virkelig udsætte et andet mennesket for det, bare fordi man har et behov for at reproducere. Som "moderne" menneske undertrykker man en masse andre behov og hvorfor skal det her så ikke undertrykkes, hvis det gør, at man sparer et menneske for alle de ubehagelige ting, der også er ved livet. For ikke at tale om hvilke bekymringer og frustrationer man udsætter sig selv for ved at få de skide børn. Burde man egentlig bare lade være? Eller er trangen til at skabe et liv for stort? Jeg må indrømme at jeg ikke helt tror på Leonora Christina Skovs teori om, at det næsten udelukkende handler om status. Det gør det måske for mange af kvinder i hendes generation (jeg forebeholder mig retten til at separere mig selv generationsmæssigt fra de famøse egocentriske kvinder i 30'erne og 40'erne), hvilket jeg også kan blive lidt kvalm af at se på, men behovet må da også stikke dybere end bare at ville visse sine børn frem ved siden af Mulberrytasken og kassen fra Årstiderne. Når jeg personligt tænker på det at få børn, så er det fordi, jeg har en trang til at opleve den kærlighed man får til det menneske man har skabt. Men som udsendelsen også pointerer, så er det noget af en illusion, at den kærlighed nødvendigvis varer ved eller kan mærkes i en travl hverdag, hvor man kommer hjem kl fem, og skal fodre sine unger, der åbenbart er i trodsalderen fra de er ca. 2 år til de flytter hjemmefra.
Det ender sikkert med, at jeg overgiver mig til illusionen. Man er vel indoktrineret...
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/04/19/09170729.htm
Det ender sikkert med, at jeg overgiver mig til illusionen. Man er vel indoktrineret...
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/04/19/09170729.htm
