22. sep. 2010

Rids

viben skriger

en cirkel sort
skriger en kurve hvid
i luften -
saltengen drejer sig
grøn-graa vaad
med et lukket æg
i midten -

havet glider rødmende
ind i solens ild,
aftenen aander salt
mod morgenens vind -
en maage forsvinder i sluret sus,
fiskeren vaagner til dag -

af Gustaf Munch-Petersen
'Nitten Digte' 1937