Tracy Emin

Sarah Lucas

Human Toilet Revisited 1998

Suzanne Vega - Tom's Diner

When and Where? Lourdes

af Sophie Calle f. 1953 pryder væggene - ganske kedsommeligt - på Galleri Christina Wilson. Calle, som jeg ellers var meget fascineret af som yngre, synes nu at blive mere og mere kedelig i sine værker. Jeg var ret vild med hendes tidlige arbejde fx. da hun fulgte efter Henri B i Venedigs gader eller prøvede at gøre en ellers anonym genstand som en telefonboks til et levende og ikke mindst intimt rum. Det var hendes udforskning af intimitens grænser, der virkede appellerende.

Det er nu heller ikke første gang, at "When and Where?" dukker op hos Galleri Christina Wilson. I 2008 var jeg også inde og se Calles værker. Jeg var ovenud spændt, for det var første gang jeg skulle se nogle af Calles værker 'i virkeligheden'. Det jeg måtte sande var, at Calles visuelle udtryk egentlig er lidt blah. Det ville ikke være et problem, hvis hendes koncepter kunne bære - men - det kan "When and Where" desværre ikke!

Kopenhagen Contemporary

Så er der snart Kopenhagen Contemporary, hvor København kommer til at flyde over med kunst. Jeg glæder mig til at svømme rundt mellem alle kunsthallerne og gallerierne. Det bliver dejligt at dykke ned i al den herlige samtidkunst!

Anitas Blog

En af mine medpraktikanter på Den Frie Udstillingsbygning er også grafisk designer og kunstner, og har en blog hvorpå hun poster nogle af sine billeder. Jeg synes hun laver nogle rigtig fine ting.

Tjek den ud på www.anitastubbe.blogspot.com

viola II

Homelife

Clean

Læs mere om Frederik "Clean" Hesseldahl

http://www.strand-galleriet.dk/modules/Gallery/galleryDetail.asp?GalleryID=262&LangID=1

Reverse Clean

Læs mere om Moose og Reverse Graffiti

http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=3379017

"hul i trikoten"...

...er den fabelagtige billedkunstner og universitetsstuderende Rikke Mulvads nye blog - navngivet efter et Jørgen Leth citat og tegner på alle måder til at blive et spændende projekt. Jeg glæder mig ihvertfald til at læse mere.

God læse lyst

http://www.rikkemulvad.blogspot.com/

Skæve rum el. Rumskæv

skæve rum har ofte mange uhandy

vinkler, hvilket gør dem aldeles svære at tage alvorligt

for et rum uden nogen som helst form

for 90 grader, hverken på den ene eller den anden eller den tredje

led, er til grin

på alle tænkelige leder

og kanter, som vittighederne ofte går til, fordi de ingen forståelse har

for rummets følelser, sæt

det nu er et rum med sarte nerver og tyndslidt tapet

der hænger i laser så dens nøgne væg kan ses af alle

og enhver hysterisk latterbombe, parat

til udbrud af den mest ualvorlige slags, men netop et rum

som dette, skal seriøst tages meget alvorligt

især fordi det fordrer til vittigheder og overtrådte tæer

og gulvbrædder, så man må for følsomhedens skyld styre

sig for ikke at grine af pludselige pudsigheder

der falder, triller eller langsomt dumper dorsk ind i øjnene, for rum

er bestemt ikke noget man må se skævt til eller på,

selvom vinklerne kan være meget uhandy

for ualvorlige

øjne

Hemmelige rum

hemmelige rum er svære at finde, men engang imellem lykkedes det

for den udholdende at grave sig

hele vejen ind og ned under underlaget til dybet

(det værende sig en hule, et hjerte, et hul, en have)

jeg kender flere hemmelige rum, selvom de kan være svære at finde,

men af og til er det lykkedes mig, for jeg er udholdende og god til at grave

mig hele vejen ind og ned under

underlaget til dybet, der oftest viser sig at være en hule, et hjerte, et hul, en have

***

hemmelige rum er svære at finde, især fordi de hele tiden flytter sig

så man må flytte med, hvis man vil finde de hemmelige rum

hvis du vil lede efter hemmelige rum i en have,

så start bag brændestablen, der gemmer sig ofte tudser, der graver sig

ind og ned under laget af lemlæstet træ, men du må følge med, hvis den begynder at hoppe væk,

for tudser har det med hele tiden at flytte sig, for at finde

nye græsgange

i buskadset kan du også lede efter hemmelige rum og små oaser blandt spindelvæv

, der indkapsler de små rum

en art edderkoppens forrådskammer eller (jagt)mark, hvor der høstes og spindes og sås

og ædes og gemmes

i alt hemmelighed til vinter, hvor alt er koldt, så er det godt

med et hjerte, der banker varme ind i cellernes hulrum, selvom dette organ er et af de sværeste

steder

at grave sig ind og ned i dybet, da det ofte fordrer kompetencer af den hemmelighedsfulde slags,

og man kan nemt ende i et dybt hul, der godt nok er hemmeligt, men bestemt ikke er

særlig

rart, så er det at man må flytte sig, eller gøre sig det behageligt,

med kviste og store kæppe (der endnu ikke er nået brændestablen) og bygge sig en hule,

i alt hemmelighed

mer' Pardo, mer' Pardo

Jorge Pardo

hvis jeg en dag får både plads og penge, så vil jeg bygge et kæmpe hus med en masse rum. Dernæst til jeg købe en serie af Jorge Pardos skulpturlamper og placerer dem i nogle af mine mange rum. Mit hus skal være så stort, at jeg kan dedikere flere rum til kun at indeholde Jorge Pardos lysende værker.

393

I sidste uge begyndte jeg som praktikant i dette fantastiske hus ( Den Frie Udstillingsbygning). Indtil videre har det været rigtig spændende. Arbejdsopgaverne veksler mellem praktiske og teoretiske, hvilket vil sige noget jeg skal lave på en computer.

I denne uge har vi pillet udstillingen 'Ground Floor America' ned. Det var noget af en oplevelse. Jeg skulle blandt andet stå for at skære 393 små, russiske tændstikæsker af en 1x1 meter hvid plade med en ladt hobbykniv. Til at starte med var både jeg og min medpraktikant lidt nervøse for at ødelægge kunstværket, men efterhånden som vi kom ind i rytmen, rykkede fokus sig fra det mere eller mindre abstrakte værkbegreb til tændstikæsken som materiale, og med materialet forsvandt nervøsiteten. Det var en helt vildt interessant oplevelse at mærke, hvordan materialet kom til syne mellem fingrene. Fra stof til værk og tilbage igen...