29. mar. 2011
25. mar. 2011
22. mar. 2011
19. mar. 2011
synTaktisk anarKisme(t)
På en IgenkommeT - og iboende min lille lejligheds nu (topos trumfer tempus) - kedsommelig koldingensisk og alt andet end cyanblå formiddag er der ikke noget bedre end Lars Bukdahls blog.
Lyden af ungpige latter og fnis fylder køkkenet (genereret af undertegnede 23 årige hunkønsvæsen), imens mentale knæ falder og rammer det brune gulv grundet hr. Bukdahls syntaktiske anarkisme. Utrænede læsere vil måske se hans skrift som semantisk anarkisme. Dertil svarer jeg: årh pjat med dig!
Jeg har længe haft en aversion mod syntaksens nødvendighed. Det er en mærkelig aversion, men der er ikke noget som prosaens 'han sagde hun sagde' systematik, der kan få mig til at stejle i disse dage. En systematik, der bunder i narratologiens kohæsionære knæfald for kohærens. Æijh. Det er en uundgåelig nødvendighed, men hold op, hvor det irriterer mig. Aversionen kan sammenlignes med en irritation over nødvendigheden af søvn eller mad. Slaget er tabt på forhånd, det ved jeg godt. Dertil svarer jeg: æijh!
- Imens dette indlæg blev til, begyndte solen at skinne. Forfatteren tager det som en kosmisk fornærmelse.
17. mar. 2011
11. mar. 2011
5. mar. 2011
2. mar. 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)