i øjeblikket har jeg disse mænd på hjernen

Tryk for Merleau-Ponty

Tryk for Heidegger

Tryk for Husserl

at være en flue

i går tog jeg

til Esbjerg for at høre Peter Adolphsen læse op på Huset. Jeg blev meget fascineret af hans stemme, og jeg fik derfor sådan en lyst til at dele den med - hvem du* end er. 

Videoen er fundet på YouTube og er en instruktion i hvordan man omformer bogen 'En million historier' fra en pæn dims til en brugsgenstand.     

   

*Iøvrigt, tak fordi du besøger min blog

I HEART

Den forelskede hjerne <- Tryk der!

tough luck

i didn't write this, i

click, listen, learn; Stig Christensen ---->

Judith Butler

Læs mere her - tryk - her - nu

Leonard Cohen - Suzanne - Lyrics.

Jeg vil også spise appelsiner og drikke te, der kommer hele vejen fra Kina...

STORM P

MENNESKE.

Menneske. Det er de fleste af os. Bortset fra dem, der tilhører kategorien 'alt andet', som igen kan inddeles i diverse underkategorier - det værende 'koalabjørn', 'citrusfrugt', 'papegøjetang', 'øjesten'. Den sidste underkategori bliver dog ofte brugt til at betegne en bestemt type menneske. Et menneske, der i relation til andre synes særlig dyrebar. En sten i øjet er ikke det samme som en i skoen.

At filosofere over menneske - eller som andre måske ville formulere det - det at være menneske - kan synes ganske lige til og ganske ligegyldigt på én og samme tid. Forunderligt forvirrende forførende forenklet således: "Jeg tænker altså er jeg". Eller "Cogito ergo sum", hvis man ønsker at lade sig forvirre endnu engang - forvirring kan man aldrig få for meget af! Jeg er her og der og allevegne nu i morgen i går; sum es est sumus estis sunt. Nå! Og hvad kan man så stille op med det. Jo! Intet. Andet end bare at være i sin havregrød, nyde sin halsbetændelse, leve leve den dårlige samvittighed, der opstår når man får øje på en død potteplante i vindueskarmen - præ i live og frisk og sprudlende - nu, post glemt at blive vandet.

Menneske. Et dyr med en barbermaskine, et organiseret organisme clash, bare ben i sneen i januar udenfor provinsdiskoteker (hertil kan følelsen:håb:udledes) mange triste dage og lykkelige minutter. ganske enkelt komplekst. Menneske.

Gør det!

?manifest?

1
Leve simpliciteten!

2
Leve kompleksiteten!

3
Alting er tilladt, men ikke nødvendigt.

4
Poesi er træer i Rosenborg Have.
De står splitternøgne og er langvarigt
parate til pludselig
at eksplodere.
       a) De sender grønne gnister til alle
sider.
       b) De står ganske enkelt og vokser.
Gør det!

5
Poesi er et af tilværelsens muntreste påfund
i selskab med erotik og musik.
Tilhører humorens kategori.

af Torben Brostrøm
fra Hvedekorn 1/2008
 

EN PURPURPRIK

"Jeg er så lykkelig i dag,

jeg går i glædesdille,

thi himlen er så stor og blå,

at hjertet bliver lille.

I dag er jeg så dejligt fri

for refleksionens tandbid,

er kun en lille delirist,

en purpurprik af vanvid."

af Tom Kristensen 1920

Ønske No. 1

Jeg har fødselsdag om lidt under en måned, hvilket for mig betyder, at jeg har mulighed for at ønske mig ting som jeg normalt ikke har råd til. Jeg bruger stort set alle mine penge på mad, togtransport og Tuborg, og spenderer pinligt lidt på bøger. 
Så nu skal der indhentes noget litteratur - som ikke er en del af pensum! Derfor:

No. 1 Roland Barthes Mytologier 1969'

sov sødt dukke claus

I lørdags var jeg til Funus Imaginarium - afsked - ligtog - begravelse - the works. 

Det var en noget blandet fornøjelse. Konceptet var relativt tyggevenligt, men udførelsen var mildest talt noget klodset og værket kløjs i sin egen mangel på stringens og disciplin.  

Jeg dukkede op ved Glyptoteket kvart over ti, for at tage afsked med Claus Beck-Nielsens uorganiske jeg. I rummet hvor den afdøde dukke lå lit de parad herskede der en gravalvorlig gravkammerstemning, der fik de tilstedeværende til at tale om deres triste erindringer med afdøde familiemedlemmer. Noget der virkede en anelse skævt i forhold til konceptet. Det druknede simpelthen i personlige erfaringer og konnotationer, der fuldstændig fjernede sig fra konceptets bearbejdning af identitet og konstruerede grupperinger (statsborgerskab, køn, status osv.)

Flere talte om, at det virkede en anelse malplaceret at vælge begravelsen som ritual i modsætning til en glædens og forløsningens fest. JuBii jeg er sluppet fri fra identitetens tyrani - hvilket egentlig er en konstruktion i sig selv, hmm...

   Ved elleve tiden ankom 'dukkevognen', som den blankpolerede rustvogn blev døbt, og efter at låget var blevet lukket over det døde gummilegeme, begav gruppen af mennesker sig afsted til kendiskirkegården på Nørrebro. Gåturen var som et alt for langt manifest, som giver læseren ondt i hovedet. Vi gik og gik og gik - men frem nåede vi. 

   
På Assistens stillede de mange mennesker rundt om graven. En præst, der mest af alt lignede en landevejsstryger, fred være med det, talte om Jesus Kristus, velsignede flokken af knipsende nokkefår og kastede jord på kisten. Tættest på graven stod the artist formerly known as Claus Beck-Nielsen med sin ti-elleve-årige datter i hånden og med en kvinde i bedste grædekone outfit ved sin side. Den lille pige stod med en alvorlig mine malet på det hvide barneansigt, da kisten blev sænket ned i jorden. Man kunne godt se på hende, at hun havde prøvet at begrave sin far før. Hard Core - Jaded.

   Jeg var tilgengæld alt andet end jaded. Efter gruppen havde sunget en salme og sagt fader vor, blev det for meget for mig. Jeg blev nødt til at trække mig. Det virkede sygeligt sørgeligt. 

   Udførelsen eller performancen havde skudt totalt forbi det oprindelige konceptet. Ja bla bla det gav anledning til diskussion, men ikke om indentitet og statsbogerskaberi - brugen af begravelsen som ritual og konstruktionen af sorg. 

   Det eneste gode ved dette værk var, at jeg kunne konstatere, at jeg stadig kan påvirkes af - kunst...

      

RIP gummimand, du ligger der sikkert stadig hel og fin, når jeg engang er blevet til muld...  

a strowl around the web.a new blog discovered.yes.

Jeg gik en tur på nettet for få minutter siden (nu hviler jeg mig lidt i dette indlæg) og faldt over en blog af Martin Aagaard Hansen, som er studerende ved Kunstakademiet. Jeg kan godt lide hans ting: de er klare, levende og humoristiske - dog uden at være platte! Jeg kunne faktisk genkende nogle af hans ting fra Rundgang 2010, hvilket jeg synes er lidt interessant, for jeg kan huske, at jeg følte mig mere eller mindre bombarderet af kunst. Min hjerne begyndte at flimre og jeg blev helt tavs, fordi der var så mange indtryk, der skulle bearbejdes. 

Men Martin Aagaard Hansens arbejde gjorde et særlig indtryk på mig, og jeg kan faktisk godt huske mit møde med værkerne dengang i sommer.


God kiggelyst

Link: Martin Aagaard Hansen

August Strindberg

paraply, gummistøvler og store solbriller

Link: Funus Imaginarium

George Fisher

Glitrende Støv Danser

her i eftermiddag har jeg læst Palle Sigsgaards Glitrende støv danser (igen x igen). hver gang jeg læser den finder jeg mig selv liggende for fødderne af bogen, elektrisk, ekstatisk, epifanisk med støvet hvirvlende rundt om mit hoved, ind i mine øjne, næse og mund. alt stråler.

-I think I might [still ] be  in love