i øjeblikket har jeg disse mænd på hjernen

Tryk for Merleau-Ponty

Tryk for Heidegger

Tryk for Husserl

[...] Det er jorden, der i sin biosfære har udkastet det projekt, der hedder menneskeheden. Som er enestående, ikke så meget fordi der ikke er andre her i nærheden, i vores del af verdensrummet, der ligner os, og ikke så meget fordi vi kan aflæse alverdens tegnsystemer og prøve på at overføre dem til vores eget sprog, heller ikke fordi vi kan læse selve læselighedens naturlige og historiske proces - nej, egentlig er vi kun enestående, fordi vi bruger ordet gud. 

Fordi vi må forestille os, at vi selv efter endt læsning af os selv og alt det andet tilsammen, til sidst vil nå frem til læselighedens grænse. Og det er måske dette grænsested, som vi forudgriber, der gør os så enestående. Det er ude ved dette grænseste, som egentlig ligger langt inde i tankerne, at vi undervejs fører den samtale mellem læselighed og ulæselighed, som vi forsøgsvis kalder gud. [...]

Også videnskabens forsøg på at skrive verdensbogen i hel sammenhæng består i bestandigt reviderede teorier [...] teorier, der opstår helt ude på grænsestedet, hvor samtalen mellem læseligheden og ulæseligheden ganske vist kan føre under navne som kaos-teorier, fraktaler og superstrenge - men kun fordi det lyder alt for anmassende med ordet gud. 

Inger Christensen

uddrag af "Den naive læser" 

fra Hemmelighedstilstanden 

Gyldendal 

2000

En sej dame

Dorthe Jørgensen er en sej dame, for hun er den første kvinde i Danmark, der har forsvaret en disputats inden for det filosofiske område. Hun er derfor også den første kvindelige dr.phil. i filosofi og idéhistorie i vor lille andedam. Hendes disputats handlede endda om noget så sejt som filosofisk æstetik. 

Jeg gentager: Dorthe Jørgensen er en sej dame!

Læs mere om den seje disputats fra 2006 her!