Nøgle,-n, -r, -erne

Min søster fandt denne "nøgle" mellem nogle brosten på Christianshavns Station. Jeg fik lov til at få den. Måske finder jeg en skønne dag det nøglehul, hvor den hører hjemme.

APROPOS:

"nøgler er mur

i forklæning"

af Mig, kan læses i Hvedekorn 4/09

Indviklet Udvikling

Henriette Heises webprojekter er på én gang humoristiske og følsomme. Hjemmesiden/bloggen Indviklet Udvikling er helt fantastisk. Sjovt nok så læser jeg billedet/siden/tråden på samme måde som jeg ville gøre med et digt. Less is more, og sådan forholder det sig også med Indviklet Udvikling.

Varme Hilsner Frederikke

LINK: http://www.indvikletudvikling.blogspot.com/

Nu kan jeg ikke bruge dig længere

Nu kan jeg ikke bruge dig længere

som en rose i minekærlighedsdigte:

Du er alt for stor, alt for smuk

og alt, alt for meget dig selv

-

Nu kan jeg faktisk kun se på dig

som man ser på flod

der har fundet sit leje

og nyder det i hvert af sine bevægelser

-

hvert af sine sving, hver sine fisk

og hver af sine solnedgange

mellem de snedækte bjærge

som er mine, og mine alene

-

fordi du har banet dig vej gennem dem.

Nu kan jeg kun spejle mig

i dine forbistrømmende, rolige vande

sammen med de faldende blomsterblade

-

prammene og de forladte minebyer

hvor dine elskere drikker sig fulde

og drukner sig i dit månedskin

og bliver skyllet op på bredderne

-

i de fjerne lande, hvor vi mødes i vores drømme

-

-

Henrik Nordbrandt: 'Ode til blæksprutten og andre kærlighedsdigte', 1975

OUTLET

Kvinder der hader børn

Jeg snublede over en artikel på dr.dk og faldt pladask ned i det tilhørende radioprogram - Agenda - der i denne udsendelse handlede om illusionen "børn er lykken". Jeg blev selv lidt skræmt over, hvordan min indgroede overbevisning om, at jeg ihvertfald skal børn en dag og helst inden jeg når de tredive, begyndte at slå revner. Jeg har før i tiden tænkt om det overhovedet er fair overfor det menneske man sætter i verden. Livet er jo ikke lutter sportskage. Heller ikke selvom man lever i skandinavien i det rene velfærdsparadis og får SU, gratis uddannelse og rig mulighed for at realisere sig selv. Men alle de tvivl. Alle de spekulationer, bekymringer, frustrationer og sorger, der følger med menneskelivet vil man virkelig udsætte et andet mennesket for det, bare fordi man har et behov for at reproducere. Som "moderne" menneske undertrykker man en masse andre behov og hvorfor skal det her så ikke undertrykkes, hvis det gør, at man sparer et menneske for alle de ubehagelige ting, der også er ved livet. For ikke at tale om hvilke bekymringer og frustrationer man udsætter sig selv for ved at få de skide børn. Burde man egentlig bare lade være? Eller er trangen til at skabe et liv for stort? Jeg må indrømme at jeg ikke helt tror på Leonora Christina Skovs teori om, at det næsten udelukkende handler om status. Det gør det måske for mange af kvinder i hendes generation (jeg forebeholder mig retten til at separere mig selv generationsmæssigt fra de famøse egocentriske kvinder i 30'erne og 40'erne), hvilket jeg også kan blive lidt kvalm af at se på, men behovet må da også stikke dybere end bare at ville visse sine børn frem ved siden af Mulberrytasken og kassen fra Årstiderne. Når jeg personligt tænker på det at få børn, så er det fordi, jeg har en trang til at opleve den kærlighed man får til det menneske man har skabt. Men som udsendelsen også pointerer, så er det noget af en illusion, at den kærlighed nødvendigvis varer ved eller kan mærkes i en travl hverdag, hvor man kommer hjem kl fem, og skal fodre sine unger, der åbenbart er i trodsalderen fra de er ca. 2 år til de flytter hjemmefra.
Det ender sikkert med, at jeg overgiver mig til illusionen. Man er vel indoktrineret...

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/04/19/09170729.htm

KlipKlister

Som titlen lyder så er denne blog en sammenklipning af indtryk og udtryk, indfald og udfald og engang imellem også et vandfald af ord og billeder. God fornøjelse...