Menneske. Det er de fleste af os. Bortset fra dem, der tilhører kategorien 'alt andet', som igen kan inddeles i diverse underkategorier - det værende 'koalabjørn', 'citrusfrugt', 'papegøjetang', 'øjesten'. Den sidste underkategori bliver dog ofte brugt til at betegne en bestemt type menneske. Et menneske, der i relation til andre synes særlig dyrebar. En sten i øjet er ikke det samme som en i skoen.
At filosofere over menneske - eller som andre måske ville formulere det - det at være menneske - kan synes ganske lige til og ganske ligegyldigt på én og samme tid. Forunderligt forvirrende forførende forenklet således: "Jeg tænker altså er jeg". Eller "Cogito ergo sum", hvis man ønsker at lade sig forvirre endnu engang - forvirring kan man aldrig få for meget af! Jeg er her og der og allevegne nu i morgen i går; sum es est sumus estis sunt. Nå! Og hvad kan man så stille op med det. Jo! Intet. Andet end bare at være i sin havregrød, nyde sin halsbetændelse, leve leve den dårlige samvittighed, der opstår når man får øje på en død potteplante i vindueskarmen - præ i live og frisk og sprudlende - nu, post glemt at blive vandet.
Menneske. Et dyr med en barbermaskine, et organiseret organisme clash, bare ben i sneen i januar udenfor provinsdiskoteker (hertil kan følelsen:håb:udledes) mange triste dage og lykkelige minutter. ganske enkelt komplekst. Menneske.
