Niki & The Dove - The Drummer

SHANGHAI BABY; tredje gang er lykkens gang

Siden jeg fik "Shanghai Baby" har jeg forsøgt at læse bogen to gange, men begge gange mislykkedes forsøget. Efter en hel del år forsøger jeg derfor igen. NU skal det være. NU skal den læses. En, to, tre læs!

+ 

lille lang film med scenarier fra Shanghai

Patsy Cline - Crazy

”Silke er et substantiv. Alle substantiver er meget ensomme. De er som krystaller, der lukker sig om hver sin stump af vores kendskab til verden. […] Sig ordet silke, og det forsvinder med lyden, men dine sansninger, din erindring og viden kaster et ekko tilbage. Skriv det på et stykke papir, og det bliver stående ubevægeligt, men dine tanker og følelser er allerede på vej til de fjerneste kroge af verden.[…] Alle adjektiver er meget hjælpeløse. De er aldrig noget i sig selv. De må dag efter dag klynge sig til alle de substantiver, de kan finde.[…] Alle verber er meget medgørlige. De bliver til af sig selv, idet bevægelsen bliver til.[…] Alle præpositioner er nærmest usynlige.[…] De sætter alle substantiverne på plads i forhold til hinanden og bekræfter os stiltiende i, at vi på forhånd i verden er båret oppe af et uudtømmeligt stort, altid eksisterende sammenligningsgrundlag” 


- Inger Christensen "Silken, rummet, sproget, hjertet"

Vestgrønlandsk (eskimo) - Engelsk/Japansk ordbog

Jeg har netop gjort et helt fantastisk fund i bunken af bøger udenfor institut biblioteket på KUA. Det er en vestgrønlandsk (eskimo) - japansk og engelsk ordbog. Bogen flyder over med fremmede ord og mystiske tegn, der synes ufatteligt hemmelighedsfulde. For selvom der også er en engelsk oversættelse af ordene, så står der kun ganske lidt om det grammatiske. 


Âgssik, Âvssik; 
eng. [butterfly larva] 
jap. [蝶の幼虫 ] -udtales(choo no yoochu)


ángiortumik;
eng. [secret]
jap. [秘密]-udtales(himitsu)  


ángiarpoq;
eng. [confesses]
jap. [告白する] -udtales (koku-haku suru)




asukiaq, asuk;
eng. [I don't know]
jap. [私は知らない]-udtales (watashiwa shiranai)


sisak;
eng. [hard]
jap. [堅い]-udtales (katai)


sioraq;
eng. [grain of sand]
jap. [砂の粒] -udtales (suna no tsubu)


tugto;
eng. [reindeer]
jap. [tegnet kan ikke findes] -udtales (tonakai)


tugtúpoq
eng. [has shot a reindeer]
jap. [tegnet kan ikke findes] -udtales (tanakai o utta)

KÆPHESTE

Tryk her for kæphest

i øjeblikket har jeg disse mænd på hjernen

Tryk for Merleau-Ponty

Tryk for Heidegger

Tryk for Husserl

Ana-
Ana-
Ana-
Ana-

at være en flue

Digt: 10,-

i nat drømte jeg om fenrisulven

Den mytologiske ulv havde åbenbart fæstnet sig i min drømmeverden for en kort, uhyggelig stund.

Jeg var netop flyttet ind i en lejlighed af ældre dato. Rummene var skæve og faldefærdige, der lå støv og smuds i hjørnerne, og væggene var beklædt med tidens langsommelige sælsomhed. Ingen af disse ting gjorde mig noget til at begynde med, for jeg var utroligt spændt på at skulle bebo lejlighedens ufatteligt mange kvadratmeter. Jeg kunne virkelig se indretningsmulighederne i de gamle rum, og fik endog bakset et bordfodboldbord og en anden type spillemaskine ind i entreen, fordi dette rum egentlig ville egne sig utrolig godt til hasardspil. Men efterhånden som jeg fik rykket rundt på tingene, begyndte der at dukke flere og flere mennesker op i mit hjem. På et tidspunkt blev jeg træt af alle de mange mennesker, så jeg gik ud fra butikken og begyndte at traske ned ad fortorvet for at købe en is. Længere nede af gaden så jeg et dyr af ubestemmelig art, da det både lignede en hund og ræv, men efterhånden, som dyret nærmede sig, kunne jeg godt se, at det var noget større end både en hund og en ræv.

Mine fødder slog i øjeblikkelig bakgear, og imens skimtede jeg ud af øjenkrogen en avisoverskrift, hvor der stod "Fenrisulven slår til i Sverige - 3400 omkomne - på vej mod Danmark!". Jeg var heldigvis ikke nået særlig langt ned ad gaden, så jeg var hurtigt tilbage og slog alarm. 
Jeg gik rundt blandt de andre og kunne mærke, hvorledes angsten overvældede dem. Angsten fik flere til at stå helt stille som stive skrækslagner, hvilket var forståeligt nok, for da jeg og en anden forsøgte at lukke døren bestod den udelukkende af et gitter af stof, og vi indså, at det ville være umuligt at holde dyret ude. En tung skygge strejfede mit blik. Den var kommet. Flere stod ude foran butikken, der tidligere var min lejlighed, med hundeglam og spyd (så snart jeg skrev hundeglam, begyndte en hund at gø nede på gade. Mystisk) Fenrisulven var for stor til at nogen kunne  stille noget op, og der var ikke andet at gøre end at håbe på, at den havde fået stillet sin sult længere nede ad gaden.  

Björk - Virus

med narcissos i blodet

Jeg er ikke just en person, der praler af mine egne bedrifter. Dette skyldes nok, at mængden af pralemateriale er ganske lille. I hvert fald når det gælder mine lyriske successer. Dog fandt jeg mig selv, i et øjeblik af rendyrket narcissisme, søge efter mit navn på google. Ved første øjekast så søgningen noget kedsommelig ud, da jeg desværre har en navnesøster (Heidi Frederikke Lindahl), hvis navn, det vil sige Heidi+, dukker op langt flere gange end mit eget. Dog stødte jeg på en artikel, hvor mit navn dukker op på den allerheldigste måde. Jeg kendte selvfølgelig godt artiklen i forvejen, men det varmede alligevel at læse den igen - især når jeg ikke har haft modet til at sende noget ind til Hr. Bukdahl og gode, gamle Hvedekorn siden efteråret 2009. Jeg fik derfor en umådelig lyst til at dele denne artikel med dig, hvem du nu end er. 

  

"ZOMBIENYT Og hvedekornet dør ikkeBorgens Forlag har allerhøfligst givet Hvedekorn sparket, ergo er det 83-årige, purunge tidsskrift for poesi og kunst FLYVENDE i tynd, men mulighedsrig luft

Og Hvedekornet dør ikke

af Lars Bukdahl, lyrikredaktør på Hvedekorn

Overskriftens fire ord, ”Og Hvedekornet dør ikke”, hentet fra en artikel, Poul Borum skrev til nummer af Kritik med tidsskriftstema i 1986, har været mit motto og mit mantra og min eneste aktionsplan i den halvanden uge, der er gået siden, direktør Niels Borgen ved et møde mandag eftermiddag i det store, rungende mødelokale på Valbygaardsvej med de pseudo-mytologiske Richard Winther-tegninger på væggen, meddelte, at Borgens Forlag pga. de onde økonomiske tider så sig nødsaget til at ophøre med udgivelsen af Hvedekorn.

Javel ja, nådada, eller noget andet meningsløst, svarede jeg på den ikke uventede, men alligevel chokerende nyhed og skævede hen til de tomme stole, som jeg forestillede mig besat af spøgelsesforgængere som Viggo F. Møller, Halfdan Rasmussen, Ivan Malinowski, Uffe Harder, Knud Holst (Hanne-Vibekes far!) og Poul Borum, der alle tilkastede mig vurderende og skeptiske blikke: Var mine smalle skuldre stålsatte nok til at løfte ansvaret, ansvaret for at finde et nyt hjem til vores fælles blad, der er lige så trygt og kærligt, som Borgen i 45 år har været, lige siden Jarl Borgen overtog den forpjuskede gevækst fra sin gamle klassekammerat på Boghandlerskolen Arne Ejvind Larsens dengang lige så kriseramte forlag Kunst og Kultur.
Da jeg omsider løsrev mig fra spøgelserne, fulgte en god og konstruktiv diskussion af fremtidsmulighederne og den kommende overtagelsesforretning, Borgen er heldigvis interesseret i så harmonisk en – hvad er det upoetiske ord? – udfasning som muligt; årgang 2009 har været åndssvagt forsinket, nr. 2 fuld af laber poesi er kun lige kommet på gaden, så der er hele to Borgen-garanterede numre at løbe på, inden der er deadline for digtere og redaktører og det nye, smukke forlag på nr. 1, 2010.
Som sædvanlig var jeg oppe i sekretariatet og hente post i Hvedekorns postrum, og som sædvanlig var der en solid, lille bunke kuverter i alskens størrelser og kulører, og som sædvanlig både frygtede og glædede jeg mig til at komme hjem og sprætte brevene op med giraf-papirkniven. Det er ikke altid, at det er talent ved første blik; det er ikke altid, der overhovedet er talent at finde i en bunke, men denne gang var jeg, hvad jeg selvfølgelig tog som et tegn, heldig (jeg har ikke kastet det andet og tredje blik på bunken, som derfor sagtens kan indeholde yderligere talenter, bare så ingen mistænker sig afvist på forhånd):
Frederikke Lindahl, født 1987, fra Kolding! Hvis spinkle, men fyndige digte jeg har misbrugt hele ugen og en halv, i radioen og på min blog og nu her i avisen, som det afgørende argument for nødvendigheden af Hvedekorns fortsatte eksistens, her er Frederikkes allersommindste digt: ”nøgler er mur/ i forklædning”. Som jeg gerne vil vende om og platificere som endnu et slagord i Hvedekorn-kampagnen: MUR ER NØGLER I FORKLÆDNING!
Med hjemmepost har jeg siden modtaget et fordansket ”Portræt af den materialistiske filosof” af den franske filosof Louis Althusser fra den sky digter Mikkel Thykier: ”Det er lige meget hvor gammel han er. Han kan være meget gammel eller meget ung. Det vigtigste, at han ikke ved, hvor han er, og vil væk”. Og i bleg maskinskrift intet mindre end ”Mathiesens kanon for dansk billedkunst” fra selvfølgelig Eske K., trofast bidragyder gennem alle årene, ”Hinrich Jansen von Holstein, maler”: ”De har de samme klare øjne, alle/ de seks børn på Hans Jebsens epitafium i/ Marie Kirke i Sønderborg;/ tolv blanke perler fra den samme/ perlekrans.”
Fløjtende ligeglad med alle krisetegn i sol og måne bliver Hvedekorn ved med at skrive sig selv, via digterspirer, digtersærlinge, digterveteraner, og så kan jeg jo blive nødt til at blive ved at redigere det og af alle kræfter arbejde på at skaffe et nyt og smukt og klogt forlag, hvilket alt tyder på langt fra er umuligt. Fra både professionelt og menigt poesiinteresserede har jeg dagligt mærket ingen ende på velvilje og gode vibrationer, tak for det! Min optimisme på Hvedekorns vegne var fra starten af viljefast, nu er den, grønt lysende, kryptonitstærk!
Til Hvedekorn nr. 2, 1964, redigeret af Uffe Harder, det andet, Borgen udgav, bidrog Per Kirkeby med følgende digt, betitlet ”Springet”: ”Projektørerne/ blev/ tændt./ Dansemusikken/ lød./ Om lidt/ kom/ det dødsensfarlige/ midnatsspring.// Men ville/ Billy/ slippe/ levende/ fra det// desperat/ som/ han var// efter/ opgøret med/ Marcia.” Er du rar at skrive fortsættelsen til nr. 2, 2010, Per? For èn ting er sikkert, som skrevet står i Borums 23 år gamle artikel: ”Tidsskrifter forgår, men Hvedekorn består.” Nye abonnementer tegnes påpoesi@hvedekorn.dk ."

[fra Weekendavisen 6/11 2009] / http://hvedekorn.raptus.mico.dk/?p=125

Hvedekorn er siden blevet reddet af Rosinante & CO, og trives i bedste velgående. 

björk: crystalline

Spiralgalakser

Spiralgalakser er store, flade skiver af stjerner, gas og støv. Den smukke spiralform opstår, fordi unge, varme stjerner fødes og blusser op i spiralgalaksernes arme.

Astronomerne mener, at mange stjerner fødes samtidigt i store grupper. De største af disse stjerner har en kort levetid, til gengæld lyser de meget kraftigt. Det er de stjerner, der er synlige i spiralarmene, selvom deres mindre og svagere søskende også er til stede. Efter nogle få hundrede millioner år er de kraftige stjerner døde, og kun deres svagere søskende er tilbage. I mellemtiden har naboen fået lysende kæmpebørn, sådan at spiralarmen nu er flyttet. Imellem spiralarmene lever en masse stjerner altså et forholdsvist stille og ubemærket liv.

Kilde:www.rummet.dk

hvis du savner jul så tryk her

anskaffelser

1  sort bog med blanke sider og hård ryg. minus linjer eller tern

1  limstift .mit livs første selvkøbte klister

1  dvd . "cikaderne findes" en portrætfilm om inger christensen af jytte rex

1  sort kugle pen

1 scone chokoladestykker

1 digt samling af eva tind christensen. digtsamling nr 2

Fotograf: Frederik Christian Edward Nelleman-Linde

noter

• MOTHER
• HETAIRA 
• AMAZON 
• MEDIAL WOMAN 
• ANIMUS
• Hun ligger på divaen, nakkevendt, arketypisk
• Emma + Toni 
• 1.elsker 2.elsker
• husets fundamentet/sorg hugget i sten - igen 
• Pater Carl, fader, saks, papir, sav, rive, fjer, økse, tak
• 5 skud: Agathe, Gret, Franz, Marianne, Helene
• "Sie war eine Königin! Sie war eine Königin!"

Emma Jung

Toni Wolff

ILD / BRAND

TvTopTre

Her til aften har jeg af uransaglige årsager set utroligt meget 'politi-tv'. Det vil sige tv-programmer om diverse politifolks arbejde. Her er en liste med top 3 indslag.

-En hollandsk lastbil bliver vinket ind til siden af nogle færdselsbetjente. De kan se, at chaufføren piller ved noget i kabinen, og de frygter, at han sidder og fifler med fartmåleren. Det viser sig dog, at han sad i dametøj og desperat forsøgte at skifte tøj samtidig med, at han styrede lastbilen. Eftersigende havde chaufføren nået at tage de yderste lag af, inden en betjent åbnede døren og afslørede den arme, lingeriklædte chauffør.

-En patruljevogn bliver kaldt ud til en ejendom, hvor naboerne frygter, at en kvindelig beboer ligger og er død inde i lejligheden. Efter megen dørsparkeri viser det sig tragisk nok, at kvinden lå derinde. Det mystiske var blot, at ikke nok med at hoveddøren var låst med både almindelig lås og en ekstralås, så var rummet, hvori kvinden lå, også låst. Ja døren var endog blevet blokeret af et natbord. Dette indslag var selvfølgelig noget tragisk, men på samme tid var det som taget ud af et Inspector Morse-afsnit.

-Rokkestenen på Bornholm var blevet udsat for noget som i første omgang lignede et makabert ritual. Politibetjentene fandt organer, stearinrester og en stor kniv på og omkring stenen. Fantasierne om en gruppe kutteklædte bornholmere, der huserede i skovene tæt på Rokkestenen og lavede satanistiske ritualer lå lige til højrebenet. Det var dog noget af et antiklimaks, da det blev afsløret, at en skole klasse fra København havde spillet en art rollespil og vist nok " havde glemt" at rydde op. Enden på historien var så lam og kedelig, at den var fantastisk.            

Når jeg bliver stor

vil jeg bo i et lille hus på Møn - væk fra det hele og tæt på alting.

Aixo era y no era

Det var, og det var ikke

et spørgsmål om retning

- Stige vi?
- Nej tværtimod, vi dale. Og hvad værre er, vi falde!"

subjektets forbandelse

indlæg nr...

Oh Land - Lean (Live with String Quartet)

(lidt kikset video)

hvad skulle det være?

Manet 1881-82

min nye blog:

om vejret.

blink REKLAME blink

Statens Teaterskole kan snart byde publikum velkommen med to afgangsforestillinger. "Mågen" af Tjekhov og "Så Stilhed" af Arne Lyngre. Program og billetbestilling kan findes på skolens hjemmeside [tryk her eller her]. Skynd dig, hvis du vil opleve de nyeste skud på den danske teaterstamme. God fornøjelse.  

[...] Det er jorden, der i sin biosfære har udkastet det projekt, der hedder menneskeheden. Som er enestående, ikke så meget fordi der ikke er andre her i nærheden, i vores del af verdensrummet, der ligner os, og ikke så meget fordi vi kan aflæse alverdens tegnsystemer og prøve på at overføre dem til vores eget sprog, heller ikke fordi vi kan læse selve læselighedens naturlige og historiske proces - nej, egentlig er vi kun enestående, fordi vi bruger ordet gud. 

Fordi vi må forestille os, at vi selv efter endt læsning af os selv og alt det andet tilsammen, til sidst vil nå frem til læselighedens grænse. Og det er måske dette grænsested, som vi forudgriber, der gør os så enestående. Det er ude ved dette grænseste, som egentlig ligger langt inde i tankerne, at vi undervejs fører den samtale mellem læselighed og ulæselighed, som vi forsøgsvis kalder gud. [...]

Også videnskabens forsøg på at skrive verdensbogen i hel sammenhæng består i bestandigt reviderede teorier [...] teorier, der opstår helt ude på grænsestedet, hvor samtalen mellem læseligheden og ulæseligheden ganske vist kan føre under navne som kaos-teorier, fraktaler og superstrenge - men kun fordi det lyder alt for anmassende med ordet gud. 

Inger Christensen

uddrag af "Den naive læser" 

fra Hemmelighedstilstanden 

Gyldendal 

2000

... og de fortjente hinanden i dyb tragedie til deres dages ende. Slut.

jeg er netop vågnet fra en lidt mærkelig drøm, hvor der var store, flotte, spidse bjerge, som var dækket af bambus

En sej dame

Dorthe Jørgensen er en sej dame, for hun er den første kvinde i Danmark, der har forsvaret en disputats inden for det filosofiske område. Hun er derfor også den første kvindelige dr.phil. i filosofi og idéhistorie i vor lille andedam. Hendes disputats handlede endda om noget så sejt som filosofisk æstetik. 

Jeg gentager: Dorthe Jørgensen er en sej dame!

Læs mere om den seje disputats fra 2006 her!

putamen & insula - den korte vej fra kærlighed til had

Læs artiklen her

Naturen er lunefuld og stiller konstant sig selv svære gåder. Svaret på disse gåder vil dog til en hver tid være, at gåderne kan stilles

ET FORFÆRDELIGT KONCEPT

...især i forbindelse med avl uden omtanke.  

i går tog jeg

til Esbjerg for at høre Peter Adolphsen læse op på Huset. Jeg blev meget fascineret af hans stemme, og jeg fik derfor sådan en lyst til at dele den med - hvem du* end er. 

Videoen er fundet på YouTube og er en instruktion i hvordan man omformer bogen 'En million historier' fra en pæn dims til en brugsgenstand.     

   

*Iøvrigt, tak fordi du besøger min blog

TU QUOQUE

Im through with love - Marilyn Monroe

hvis nogen skulle få lyst til at give mig en gave så ønsker jeg mig denne her