I en narcissistisk rus googlede jeg mig selv og fandt to digte, som jeg engang havde skrevet og lagt ind på Øverste Kirurgiskes hjemmeside Anarkiet. Jeg synes det var lidt sødt at se mig selv stå der flagrende usikker på digitaltryk. Ikke at jeg er kommet så uendeligt meget videre rent trykmæssigt - en debut i Hvedekorn gør næppe én til autoriseret digter, selvom det er på analogpapir, - det var som at finde et gammelt fotografi fra barndommen - dengang, solen altid skinnede om sommeren og vinteren var hvinende hvid, kælkebakker i fuldfart i Øregaards Parken, og alting var nyt og farligt og dengang, en anelse fortvivlet og intet endnu var blevet oplyst. Ikke som nu hvor jeg kan læse flere svære digte før klokken otte - om aftenen ganske vidst - det er oktober og mørket føles som februar. Jeg bliver snart 23.
Link: Øverste Kirurgiske Anarkiet (mine små digte)
