3. okt. 2010
Old School - men Cool!
Jeg synes, der er noget helt vildt fascinerende over gamle optagelser af mennesker. En visuel dokumentation af eksistenser som man ikke ved hvem er - eller rettere sagt - var. På et tidspunkt bliver de fleste mennesker glemt. Der skal ikke mange generationer til før man bare er et anført navn i en eller anden vissen kirkebog. Men filmoptagelser giver på en eller anden måde de mennesker, der optræder i dem, et lidt længere liv - eller død om man vil*.
På denne optagelse fra 1936 kan man se nogle stærke unge mænd, der kæmper/leger/spiller danmye. En kampkunst, som har mange af de samme træk som kampdansen capoiera.
Gamle optagelser har dog ofte en tendens til at virke lidt komiske og det har denne her også lidt - dog må man endelig ikke undervurdere disse mænds fysiske kunnen. Det er old school - men cool!
*en af de mere ubevidste grunde til at folk laver kunst - tror jeg...